Søren Gade æresmedlem
Formand for foreningen Støt Soldater & Pårørende René Dall Qvist Rasmussen overrækker æresdiplom til Søren Gade.

Søren Gade æresmedlem

Tidligere forsvarsminister Søren Gade udnævnt til æresmedlem af Støt Soldater & Pårørende

Tidligere forsvarsminister Søren Gade blev lørdag udnævnt til æresmedlem på Støt Soldater & Pårørendes ordinære generalforsamling på Garderkasernen i Høvelte.
Støt Soldater & Pårørendes bestyrelse har enstemmigt vedtaget at udnævne Søren Gade til foreningens første æresmedlem. Begrundelsen er, at Støt Soldater & Pårørende gerne vil takke Søren Gade for hans store opbakning til foreningen.

”Støt Soldater & Pårørende har med Søren Gade en fantastisk ambassadør for foreningens sag. Det samarbejde ser vi frem til at fortsætte”, sagde formanden for Støt Soldater & Pårørende René Dall Qvist Rasmussen.