Anders Fogh Rasmussen støtter vores sag
Anders Fogh besøger de danske tropper i Afghanistan

Anders Fogh Rasmussen støtter vores sag

NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen donerede efter sin modtagelse af Berlingskes hæderspris den 7. januar 2010 hele beløbet på 100.000 kroner til "Støt Soldater & Pårørende".

I sin tale gav han følgende begrundelse:
”Kampen for friheden og mod tyranniet har sin pris. Både menneskeligt og økonomisk. Intet kan erstatte tabet af menneskeliv. Og for den, som kommer såret hjem fra kamp, kan fremtiden og dagligdagen se tung og besværlig ud.

Men der er mennesker, som frivilligt og ulønnet har påtaget sig at hjælpe og støtte soldater og pårørende. Én af organisationerne hedder, ”Støt Soldater & Pårørende”. Foreningens formål er at yde økonomisk støtte til soldater, der er kommet til skade i tjeneste og til sårede eller afdøde soldaters pårørende.

Denne forening yder et fortjenstfuldt arbejde, som jeg gerne vil bidrage til. Jeg har derfor besluttet, at den hæderspris, som jeg har modtaget i dag, bliver doneret til ”Støt Soldater & Pårørende”.

Vi kan være stolte af vore soldater og andre udsendte. De hjælper mennesker andre steder i verden til et bedre liv. De skaber sikkerhed for os. De gør Danmark ære. Derfor fortjener de at blive hædret som de helte, de er”.